Indlæser Begivenheder

« Alle Begivenheder

Vores Museums afslutningskonference

11 majkl. 09:00 - 12 majkl. 16:10

Vores museum, det nationale forsknings- og udviklingsprogram, er i fuld gang med at forberede sin afsluttende konference, som bliver en online konference, gratis og åben for alle. Den skulle have været afholdt i 2020, men er nu rykket til 11.-12. maj 2021. Alle er velkomne. Det kræver kun en tilmelding via dette link:

https://event.sdu.dk/voresmuseum/conference.html

Om konferencen kan vi oplyse følgende:

”Forsknings- og udviklingsprogrammet Vores museum er verdens største program, der undersøger, hvordan museer medvirker til at styrke befolkningens kulturelle medborgerskab. Siden 2016 har 35 deltagere fra fem danske universiteter og otte museer undersøgt, hvordan danske museer afvejer oplevelses- og oplysningsdimensioner både historisk og aktuelt for at belyse, hvordan museerne har ændret sig og kan ændre sig for at styrke kulturelt medborgerskab for flere museumsbrugere.

På konferencen præsenterer Vores museum programmets vigtigste resultater, og vi lægger op til diskussion med alle konferencedeltagerne.

Du får mulighed for at møde programdeltagere i paneldebatter, og kan komme i dialog med hvert af programmets 13 projekter, som præsenterer deres centrale indsigter til inspiration.

Vi har også inviteret medlemmerne af vores internationale rådgivningspanel til at give deres syn på museernes vigtige samfundsmæssige rolle. Hør bl.a. professor Chris Whiteheads oplæg om, hvordan europæiske museer kan fremme mere omsorgsfuldt borgerskab; og vær med, når professor Palmyre Pierroux giver sit bud på, hvordan udstillingsdesign kan understøtte kulturelt medborgerskab. Som afrunding vil formand for ODM Flemming Just perspektivere, hvilken betydning Vores museum får på fremtidens museumssektor.”

Find det foreløbige program her: https://event.sdu.dk/voresmuseum/conference.html

Detaljer

Start:
11 majkl. 09:00
Slut:
12 majkl. 16:10
Begivenhed Kategori:
Hjemmeside:
https://event.sdu.dk/voresmuseum/conference.html

Sted

Online konference

Arrangør

Syddansk Universitet
E-mail:
annan@sdu.dk