Indlæser Begivenheder

« Alle Begivenheder

  • Denne begivenhed er allerede afholdt.

WEBINAR: Digitale udstillingsteknologier på museer

22 septemberkl. 13:00 - 16:00

Geisterbeschwörung - Das Geheimnis der Krone“Geisterbeschwörung – Das Geheimnis der Krone” by GMF-Productions is licensed under CC BY-ND 2.0

Det er gratis at deltage, men tilmelding er påkrævet. Man kan tilmelde sig webinaret på dette link:

https://invio-net.dk/da/event/webinar-digitale-udstillingsteknologier-paa-museer

Til dette webinar, der er arrangeret i et samarbejde mellem Dansk Center for Museumsforskning og Invio (Innovationsnetværk for oplevelseserhvervene), stiller vi skarpt på en af de største trends i udstillingsdesign på museer: kreativ brug af teknologier – og især digitale, interaktive teknologier.

Disse teknologier gør det muligt for museerne at skabe nye oplevelser eller berige eksisterende oplevelser med nye dimensioner. Webinaret vil diskutere de mange muligheder – men også de begrænsninger, problemstillinger og faldgruber – der ligger i at bruge digitale teknologier i udstillingsdesigns på museer. Derudover vil oplægsholdere fra branchen præsentere en række forskellige typer af oplevelsesteknologier, der aktuelt anvendes på museer.

Webinaret består af 5 korte oplæg og demonstrationer (à ca. 25 min.) samt en afsluttende styret plenumdiskussion med mulighed for spørgsmål fra deltagerne. Du vil bl.a. kunne høre oplæg om innovativ brug af digitale teknologier i udstillingsdesign, hvordan man kan kombinere digitale udstillingsteknologier med gamification-strategier for at åbne op for opdagelsespotentiale i brugernes interaktion med en udstilling samt se demonstrationer af apps til guidning og gamification af museumsbesøget.

Program

Kl. 13.00-13.10: Jens F. Jensen: Velkommen og introduktion.

Jens F. Jensen er netværksleder for Invio, næstformand for DCM (Dansk Center for Museumsforskning), der i fællesskab er arrangør af webinaret, samt professor på Aalborg Universitet.

Kl. 13.10-13.35: Peter Vistisen: ‘Fra håndholdt til storskærm – og tilbage igen!’

Digitale oplevelsesteknologier har været et indsatsområde for mange attraktioner i de seneste år. Særligt har mobiltelefonen været omdrejningspunktet, hvorefter integrerede løsninger i en periode tog over for nu at bevæge sig mod en hybrid af digitale og stedsbunde digitale løsninger. Dette oplæg præsenterer indsigter fra de sidste 8 års forskningssamarbejde med en række danske attraktioners digitale lag og kommer med bud på, hvordan vi effektiv tager favntag med oplevelsesteknologierne uden at tage overhånd.

Peter Vistisen er PhD og lektor ved Kommunikation & Psykologi på Aalborg Universitet.

Kl. 13.35-14.00: Kristina Maria Madsen: ‘Integreret teknologi for opdagende brugeroplevelser’

Dette oplæg vil give indblik i, hvordan digitale udstillingsteknologier i kombination med en gamification-strategi kan være med til at åbne op for opdagelsespotentiale i brugernes interaktion med en udstilling. Her præsenteres potentialerne i at arbejde med integreret teknologi for at skabe flere oplevelses- og formidlingslag i en udstilling med eksempler hentet fra blandt andet Limfjordsmuseet.

Kristina Maria Madsen er PhD og forskningsassistent ved Aalborg University Business School og forsker i design af udforskende oplevelser i museet.

Kl. 14.00-14.15: Pause

Kl. 14.15-14.40: Rasmus Lybæk, Useeum: ”Jo, museumsgæster vil gerne downloade en app, hvis…”

Brug af apps i museumsformidlingen er et omdiskuteret emne. Ofte overskygger overvejelser om medieform og teknologi det, det hele handler om: At skabe fængende og lærerige fortællinger til et publikum, som er forvænt med historiefortælling i verdensklasse fra deres foretrukne streaming-tjeneste. Oplægget giver sit bud på, hvordan man med mobilbaserede fortællinger og gamification-koncepter kan give museet en ekstra dimension – og måske endda en ekstra indtægtskilde.

Rasmus Lybæk er direktør for Useeum.

Kl. 14.40-15.05: Jan Møller, Aratag: ‘Giv publikum den information, de har brug for, når de har brug for den.’

Oplægget vil omhandle foreløbige erfaringer med brug af Aratag app’en til formidling i zoos, akvarier og museer. Hvad har vi mulighed for at lære publikum, mens de er på besøg, og hvad kan vi lære dem efter deres besøg?

Jan Møller er direktør i firmaet Pangea Rocks A/S, der har designet og bygget mere end 650 anlæg til zoos og akvarier rundt om på hele kloden. Virksomheden har nu lavet en app, som skal hjælpe med at formidle budskaberne om de enkelte anlæg/dyr  videre til publikum.

Kl. 15.05-15.30: Morten Ranmar, No Parking: Iscenesættelse af rum og publikumsdeltagende formidling

No Parking arbejder med digital design og teknologier, der giver udstillinger en ekstra dimension. Morten Ranmar vil fortælle om og vise eksempler på interaktionsdesign, der iscenesætter rum og skaber en publikumsdeltagende formidling.

Morten Ranmar er kreativ lead i No Parking, der er et firma med speciale i oplevelsesdesign. De er placeret i København, men har skabt oplevelser over hele landet og er bl.a. kendt for: Kedsomhedsknappen på Nationalmuseet, Naturkraft, Ragnarock, Tøndermarsken og Vadehavscentret.

Kl. 15.30-16.00: Paneldebat med deltagelse af oplægsholderne samt spørgsmål og kommentarer fra deltagerne.

Praktisk

Webinaret finder sted virtuelt tirsdag d. 22. sep. kl. 13:00-16:00 på Zoom. Der bliver lukket for tilmeldinger den 21. sept. kl. 14:00. Det er gratis at deltage, men tilmelding er påkrævet.

Tilmeldte vil dagen forinden modtage et link til Zoom, hvor webinaret bliver afholdt. Det er derfor en god idé at downloade Zoom på forhånd, så det er klar til webinaret.

Virksomheder giver ved tilmelding til webinaret tilsagn om, at den brugte tid på webinaret kan indgå som medfinansiering af Invio.

Detaljer

Dato:
22 september
Tidspunkt:
13:00 - 16:00
Begivenhed Kategori:
Begivenhed Tags:
, ,

Sted

Online via Zoom

Arrangør

DCM (Dansk Center for Museumsforskning) & Invio – Innovationsnetværk for Oplevelseserhverv