Professor i museologi Ane Hejlskov Larsen, Aarhus Universitet, er blevet interviewet til TVA-avisen DR morgennyhederne om udsigten til stigende besøgstal på danske museer i 2024
Ane Hejlskov Larsen, Aarhus Universitet, fik tilsendt tre spørgsmål om museernes besøgstal i 2024, som hun forberedte følgende svar på:
En række museer beretter om stigende antal besøgende oven på rekordåret 2023 – er det en national tendens?
Som du nævner, har en række store museer i hovedbyerne, såsom Designmuseum Danmark i København, KUNSTEN i Aalborg, Den Gamle By, Moesgaard i Aarhus, Brandts i Odense og Louisiana i Humlebæk udsendt pressemeddelelser om endnu bedre besøgstal i 2024 end i 2023. Men vi må afvente de nationale brugerundersøgelser og tallene fra Danmarks Statistik, før vi kan sige noget mere generelt. Ud over 5 statslige museer har vi jo 95 statsanerkendte museer fordelt over hele landet. Fra 1. januar 2025 får vi i Danmark en ny tilskudsmodel til museerne, der bl.a. betyder, at alle museer skal have minimum 10.000 besøgende årligt, og det kan blive en udfordring for museer med et lille befolkningsgrundlag, som dermed bliver meget afhængige af turister fra andre dele af Danmark eller udlandet. Her tænker jeg især på museer, som ligger fx på Vestfyn, Læsø, i Give og Esbjerg, hvor nogle af disse museer ifølge 2023-tallene fra Danmark Statistik opnår mellem 8.000 og 11.000 årlige besøgende.
Hvorfor ser vi de høje besøgstal? Kan vi bare bedre lide at gå på museum end nogensinde før?
Der kan være forskellige forklaringer på de enkelte museers fremgang, selv om Danmark er et lille land. En forklaring kan være det stigende antal turister fra fx Tyskland, Holland og USA. En anden forklaring kan være museernes udstillinger, der i sig selv tiltrækker et stort publikum. Moesgaard nævner fx deres udstilling om Krigeren, som fortsat er aktuel, eller Designmuseum Danmarks udstilling om Irma og deres store modeudstilling. En tredje forklaring kan være satsningen på publikumsudvikling i form af særlige tiltag eller events til fx børn og unge. Hvis man kigger på de ansattes fagligheder på museerne, er inspektører og forskningsstipendiater i de senere år blevet suppleret med nye stillingstyper som fx kommunikations- og markedsføringschefer eller eventarrangører. Med andre ord bedriver museerne publikumsudvikling, det vil sige, at de arbejder systematisk med at udvikle deres publikum gennem mange forskellige tiltag.
Er museerne for alvor kommet sig oven på coronaårene?
Det er svært at spå om endnu. Det samlede besøgstal hentes hjem af de samme museer, som optræder øverst på listen med de største besøgstal. Fx Louisiana, Statens Museum for Kunst, Nationalmuseet, Den Gamle By, Moesgaard, ARoS, Ny Carlsberg Glyptotek, altså de store museer i vores hovedbyer eller omkring hovedbyerne. Fusionsmuseerne, der dækker over mange lokationer, har reddet en del mindre museer, som ligger længere væk fra hovedbyerne, fordi fusionsmuseerne måles på det samlede tal for alle deres lokationer. Til gengæld ligger der en større opgave i at lede de mange lokationer med ret forskellige samlinger i områder, hvor demografien for vækst i besøgstallene er en løbende udfordring.
